Gråpapegøjer 2

Omfatter rødhalet gråpapegøje (Psittacus eritacus eritacus) og brunhalet gråpapegøje (Psittacus eritacus timneh)

Først bør der siges, at fra den 1-1-2017 er disse fugle omfattet af CITES liste A. Bilag 1. Dette betyder at der efter denne dato ikke mere må handles med disse to arter, uden at de følges af et CITES dokument, der godtgør at det drejer sig om en lovligt opdrættede fugl.
Den SKAL være mærket med fast ring, eller være mærket med en mikrochip, som tydeligt viser den enkelte fugls identitet og ophav.


Når man anskaffer en gråpapegøje, så er der en masse ting man skal gøre sig klart. Det er en meget intelligent fugl, måske den mest intelligente blandt papegøjer.
Det siges at deres intellekt svare til et 5 års barn. Den har et stort behov for social kontakt, og det er vigtigt at man gør sig helt klart at det dagligt kæver mange timers beskæftigelse med sin fugl, hvis den skal trives.
Den er ubestridt den bedste af alle papegøjer til at imitere ord, ja endda lange sætninger.
Den har endvidere en stor personlighed, og ofte knytter den sig særlig tæt til en enkelt i familien.
Med dette for øje, så siger det sig selv at det er helt forkert at anskaffe sig en gråpapegøje, hvis man ikke til dagligt er i hjemmet.
Den vil hurtig mistrives hvis den skal sidde alene i et mindre bur i mange timer hver dag.
Den skal dagligt have mulighed for at komme ud af buet, og kunne flyve frit og følge familien. Selv har jeg kun mine i bur om natten, eller når jeg en sjælden gang ikke er hjemme.
Så hvis man er væk fra hjemmet 8 til 10 timer dagligt, så skal man ikke have en papegøje der bor i et lille bur.
Her kan alternativet så være at man køber et par, således at de har selskab af en artsfælle.
De timer man ikke kan have dem under opsyn, er de jo nødt til at tilbringe i ”bur”.
Ikke det de fleste forstår ved et bur, nej men en indendørs voliere.
Dette bør som minimum være 1 meter dybt, 2 meter bredt og 1,80 højt.
Derimod hvis buret kun bliver brugt til sovebur, så kan man ”nøjes” med et bur der er 0,80 dybt, 1,2 bredt og 1,8 højt.
I buret skal der være passende natur sidepinde og en hel del legetøj, gerne skiver af naturtræ, der er boret hul i og trukket på en lædersnor.
Når fugle er ude af buret, har den også behov for steder den kan sidde og gnave. Her vil en stander af en naturstamme være fin, en med sidegrene hvor der kan hænges diverse reb og legetøj på.
Man må være klar over at de vil gnave i stort set alt de kan komme til, også møbler, gardinstænger, ja stort set alt, derfor er det så vigtigt at man har steder hvor de har mulighed for denne adfærd, uden at det går for meget ud over ens arkitekt tegnede møbler.


UDSTYR
Udover bur eller voliere og diverse standere rundt i huset.
Så er der også et par andre ting de skal skaffes. Det er en lampe hvor der er monteret en UV pære i.
Dette er nødvendigt, for fuglen har behov for det lys de giver, for at kunne danne D vitamin. Der findes specielle lamper og pærer til fugle.
Eller man kan vælge et lysstofrør, der er beregnet til fugle.
Her skal man vælge et lysstofarmatur med HF forkobling, de ældre armaturer med glimtænder vil set med fuglens øjne, konstant opfattes som en masse blink. Har man mulighed for at fuglen om sommeren kan tilbringe nogle timer ude og få dagslys, så får de også dækket behovet for UV belysning, så er det kun i den tid hvor de ikke kan være ude der skal suppleres med det kunstige lys.
En anden ting der altid bør være i et hjem med fugle, det er en varmelampe.
Hvis en fugl viser tegn på et være syg, så er den bedste førstehjælp altid at kunne tilbyde den at sidde varmt.
Den kan tåle helt op til 30 grader, men lampen skal monteres så fuglen har mulighed for at trække væk fra det allervarmeste sted.
Men en syg fugl skal selvfølgelig hurtigst muligt bringes til dyrlæge.
Dyrlæge i dette tilfælde er ikke ham / hende der bor lige om hjørnet, nej det er vigtigt at der bruges en fuglekyndig dyrlæge.
Mange gange kan der godt være langt at køre til en sådan, men det er bare nødvendigt, hvis fuglen bliver syg.

En anden god ting at have er en luftrenser.
En med kulfilter og hepafilter. Gråpapegøjer er kendt for at danne meget fjerstøv, og dette kan virke generende for mange mennesker.
Men er helle ikke sundt for fuglen at sidde i.


Farer i hjemmet.
Der er ting der absolut ikke bør være i et hjem med papegøjer.

KØKKEN: Her bør alle gryder, pander, toastere, brødristere, vaffeljern og alt andet der er belagt med Teflon, straks skiftes ud.
Dampe fra overophedet Teflon, kan virke næsten øjeblikkeligt dræbende på en papegøje.
Brug i strædet ting af støbejern eller stål. Eller man kan bruge kogegrej med keramisk belægning.

De ovne der er udstyret med pyrolytisk selvrens er ligeledes dræbende for vore små fjerbolde.

Hold fuglen væk fra køkken når der laves mad.
Varme kogeplader, gryder med varmt indhold osv. kan nemt gøre at fuglen kommer alvorligt til skade.

Men der er også farer i resten af hjemmet.
Elektriske ledninger, før eller siden vil en fritfyvende papegøje finde disse, og gnave i dem, hvis de ikke ligger beskyttet.
Stearinlys: disse sender en masse små partikler ud i lokalet, der på grund af fuglenes meget følsomme åndedrætssystem, er skadelige for dem.
Det samme er gældende for brug af kemikalier, røgelse og spraydåser.
Tænk også på at mange poteplanter er giftige.
En åben toiletkumme, har også druknede papegøjer på samvittigheden.
Vær også opmærksom på at mange andre ting i hjelmet i dag kan have en belægning med Teflon som også hedder PTFE belægning.
Dette er tilfælde med mange hårtørrere, varmeapparater, strygebetræk, for bare at nævne nogle.
Så undgå alle apparater der har nogen form for denne PTFE belægning.


FODRING
Fordring er en evig kilde til mangen en diskussion.
Mange mener at det eneste rigtige er at kun bruge pellets suppleret med grønt og frugt, som den korrekte måde at fodre på.
Igen andre mener at det er mere naturligt at den får en frøblanding også suppleret med grønt og frugt.
Og så er der dem der mener at en blanding af disse to måder er bedst.
Det vigtigste er at man gør sig helt klart, at der er visse behov for at både protein, fedt, vitaminer og mineraler er tilstrækkeligt tilstede i fuglens mad.
Samt uanset hvilken form man bruger, skal der altid være friskt vand til fuglen, meget gerne skiftet et par gange om dagen.

Ved at vælge at fodre med udelukkende pellets, suppleret med grønt og frugt.
Så behøver man slet ikke bekymre sig om tilskud af vitaminer og mineraler. Pellets er et produkt hvor alle disse ting er i de rigtige mængder.
Her læser man mange stæder at 80 % pellets og 20 % grønt og frugt er det ideelle.
Men da den del der består af grønt og frugt, indeholder en mængde vand, så skal man nok lige have dette i tankerne.
Så det er nok så nærmere 50/50 der er det rigtige.
Er fuglen ikke vandt til denne fodring, så kan det godt være svært at få den vænnet til dette.
Der ligger i de fleste pakker en vejledning til hvordan man bedst konverterer fuglen til at leve af pellets.
Men jeg ville nøje følge fuglens vægt dagligt i denne periode, så jeg er sikker på at fuglen ikke sulter sig.

Vælger der derimod kun frøblanding, grønt og frugt, så støder man ind i det problem, at man fejlernære sin fugl.
Alle frøblandinger vil som hovedfoder mangle både vitaminer og mineraler.
Frø indeholder ikke A vitamin, kun meget lidt D vitamin, næsten ingen kalk, og har for meget fedt. Og kalcium/fosfor balancen er helt skæv.
Forholdet for kalcium/fosfor bør ligge på 2:1, og dette kan ingen frøblanding leve op til, der ligger kalcium/fosfor forholdet helt nede på omkring 0,20:1.
Derfor er der ved denne form for fodring meget vigtigt at man bruger megen tid på at sætte sig rigtig godt ind i de forskellige behov, for at undgå mangel sygdomme.
Man er nødt til at tilsætte både mineraler og vitaminer til dette foder, for at bevare en sund og rask fugl med et stærkt immunforsvar.
Der findes i handelen et produkt der kan hjælpe her. Det hedder VI-SPU-MIN, og er et tilskudsfoder der er udviklet til høns og duer, men kan lige så godt bruges til papegøjer. Vi-spu-min indeholder 24 forskellige vitaminer, mineraler og elektrolytter.
Det bruges på den måde, at man blander max 15 gram per kilo frø. Den sidste sjat frø efter man har brugt det meste af et kilo, vil indeholde en del støv af middelet, så dette bør lige hældes igennem en si, således at der ikke sker en overdosering til de sidste frø.

Som frøblanding findes der en der hedder IGP Special, fremstillet af firmaet Natural. Dette er en frøblanding der specielt lavet til gråpspegøjer og indeholder for uden frø også en hel del tørret frugt.
Du må aldrig overfodre, da fuglen så vælger kun at spise det den bedst kan lide, og derfor får en for ensidig kost.

Der findes også en anden blanding. Den er fra firmaet Versele-Laga, og hedder: Prestige Loro Parque, African Parrot. Her er både pellets, tørrede frugter og nødder. Denne blanding skulle også dække alle fuglens behov.
Men man skal her være meget opmærksom på at fuglen ikke sorterer i foderet. Spiser den slet ikke af de pellets der er i foderet, så får den heller ikke dækket sit behov for vitaminer og mineraler.


Personligt foretrækker jeg at kombinere de to foregående metoder.
Når jeg iagttager hvor elegant mine fugle snupper et frø i næbet, og bruger tunge og næb til at afskalle dette. Så vil jeg ikke tage denne mulighed fra fuglen, det er jo tydeligt at dens næb nærmest er specialiseret til denne øvelse.
Jeg fodrer så meget restriktivt med frø, kun en smule hver dag.
Så giver jeg pellets i en anden skål, så bliver den ikke mæt af frø, så må den jo spise pellets.
Men da den jo så ikke kun er på pellets, så kan den igen komme til at mangle visse ting, så derfor tilsætter jeg også vi-spu-min til de frø de får.
Hver morgen giver jeg så en skål med grønt og frugt og lidt nødder. Dette er også med til at de får vitaminer gennem dette. A vitamin er vigtigt for at de kan bevare et stærkt immunforsvar.
Gode kilder til A vitamin er: Broccoli, gulerod, chili og peberfrugt.

Der er ting du ALDRIG må give papegøjen. Avocado og Chokolade, er begge meget giftige og dødelig for fuglen. Kaffe, alkohol, rå kartoffel, er særdeles sundhedsfarligt. Undgå at den får ting der er saltede.

Da Gråpapegøjen kommer fra Afrika i området omkring ækvator, så er den fra naturens side vant til en dagsrytme på 12 timers lys og 12 mørke. Det er derfor også vigtigt at vi tilbyder vore fugle mindst 10 timers uforstyrret søvn. Dette gøres bedst hvis man kan tilbyde fuglen at sove i sit eget værelse, hvor man har mulighed for at mørkelægge værelset.

Som kilde til mange af de ting jeg her har skrevet, har jeg ofte brugt citater fra bogen Gråpapegøjer, skrevet af John Vestergård. Andre af mine oplysninger har jeg fra egen erfaring, og gennem oplysninger der har været tilgængelige på nettet.

 

Skrevet af Yngve Fredriksen