Historien om Mickey, en rosenhovedet dværgpapegøje
Ja, det hele startede egentlig med en anden lille rosenhovedet dværgpapegøje, Minnie.
Jeg så Minnie for allerførste gang i 2011 på en fugleudstilling i Ringkøbing. Minnie var med, selvom hun faktisk ikke måtte være der, uden at sidde i bur.
Men Minnies opdrætter havde håndopmadet hende og hun sad helst på skyggen af hans kasket. Hun var så sød og jeg måtte eje hende.
Men næ nej, hun var sandelig ikke til salg.
Så gik det heldigvis sådan, at jeg kom til det store fuglemarked i Randers.
Her mødte jeg igen lille Minnie, nu var hun til salg og jeg købte hende. Magnus, min søn, fik Minnie som sin fugl. Alt var godt og de var glade for hinanden.
Nu gik tiden og Minnie begyndte at blive kønsmoden. Hun havde og har stadig en tendens til at bide og de kan bide meget hårdt.
Vi måtte gøre noget.
Jeg blev ringet op af en fugleveninde fra Århus, Louise. Hun arbejder på Tingskoven, som er et dyreinternat. Her var der kommet en lille dværgpapegøje ind, som var fundet flyvende rundt i gågaden i det kolde vintervejr. Ingen ejer havde meldt sig og fuglen skulle have nyt hjem.
Louise var faldet for den lille fyr, som under sin tid på internatet, var begyndt at plukke sig ret meget. Han havde helt klart meget brug for menneskelig kontakt, og hun tog Mickey med hjem for at se om det hjalp. Men da tiden ikke slog til, kontaktede Louise mig for at høre om jeg kunne hjælpe. Og det var jo bare lige sagen, så kunne Mickey få nyt hjem og Minnie en mage.
Mickey kom hertil og han var/er da det sødeste. Men han er Magnus' fugl og jeg kan godt fjerne nallerne!
Minnie var klar til at se sin nye mage an og hun gjorde alt hvad hun kunne for at fortælle Mickey, at der skulle altså ske noget.
Mickey forstod ikke noget af det, Minnie forsøgte at fortælle ham. Minnie blev meget frustreret og sur på Mickey. Vi endte med at købe en ny mage til Minnie, som var volierefugl og som forstod fuglesprog. De to Minnie og Miv bor nu i voliere og er blevet forældre til en unge, Mulle.
Mickey er stadig indefugl og hænger altid på Magnus. De følger hinanden overalt og Mickey har lært flere tricks. Han kan spille bold og gå på trapper.
Hans plukning er ikke forsvundet og vi må nok se i øjnene, at han vil plukke sig lidt i ny og næ, simpelthen som en dårlig vane fra hans tid på internat.
Vi ved ikke hvor gammel han er eller hvor han kommer fra, da han ingen ring har på. Men vi ved, hvor han skal blive resten af sin tid.
Nemlig her hos Magnus.
Vores erfaring med de rosenhovedet dværgpapegøjer er altså hovedsagligt med håndopmadet fugle. De er menneskepræget fra start af og har brug for menneskelig kontakt. De er kærlige og meget trofaste overfor deres ejer, har dog en tendens til at være en-mandsfugl. Og de kan bide, som alle fugle jo kan, hvis der er noget, der ikke er som de vil have det. Biddet er hårdt og jeg vil advare folk med små børn eller sarte fingre. Og hvorfor bider de så? Ja, det kan man jo gå i gang med at undersøge. Det handler i bund og grund om at læse fuglens signaler korrekt. De rosenhovedet har en prægtig stemme. Mange vil kalde dem ret højrøstet med tendens til det skingre. Så de er ikke til sarte øre. Man kan godt have ringen for ørerne i en tid efter sådan et skingert fløjt fra Mickey, mens han sidder på ens skulder. Men de er meget charmerende og dejlige at have med at gøre. De skal selvfølgelig have et bur, af passende størrelse og ud og flyve hver dag. Deres foder skal være varieret, så deres behov for vitaminer osv bliver opfyldt. Jeg vil helst, at mine fugle har en ven af samme art, men det er altså ikke altid, at det kan lade sig gøre i det virkelige liv. Ikke alle fugle kan sammen og Mickey taler altså ikke fuglesprog mere. Han kan ikke lide Minnie, Miv og Mulle. Han bliver bange og søger tilflugt hos sin makker, nemlig Magnus. Derfor bor Mickey som ene-fugl. Når Magnus er i skole, er Mickey på fugleværelset med nogle af mine andre indefugle, så har han lidt selskab. Dog ikke i samme bur. Dværgpapegøjer bider gerne i tæerne på hinanden, hvis de skal markere sig. Og det kan gå galt med afbidte tæer og negle til følge. Så det bør tages alvorligt. Pas på hvis du har andre fugle, dværgpapegøjen kan godt bide undulat eller nymfe tæer af, så let som ingenting. Men det er kun et problem, hvis vi mennesker ikke tænker os om. 
Jeg håber denne lille historie har givet jer et indblik i hvordan det kan være at have en rosenhovedet dværgpapegøje. Og måske nogen får lyst til at eje denne lille gøje. Forfatter Gitte Jade Overgaard
