June Dahl Elkjær

JuneMit navn er June Elkjær og jeg har to skønne Ara drenge.

Knud en Blå Gul på 9 år som er en værre gadedreng, der lider af ”ADHD”!

Alfred en Mørkerød Ara på 4 år som er en stille og rolig dreng, der hviler i sig selv!

Jeg startede med min første undulat for 30 år siden som fulgte mig over alt, den hed Skoggi og blev 17 år! Efterfølgende har jeg haft flere mindre papegøjer gennem årene., hvor flere af dem har været "hittedyr".

Socialt er jeg gift med Jesper og har to dejlige piger, Ronja og Thea. Vi bor lidt udenfor Køge på landet og har 10 Tønder land.

Udover gøjerne har vi to Grand Danois, 3 Marsvin, 2 Kaniner, 1 Islænder og 1 stædigt gammelt Æsel.

Jeg arbejder som autoriseret veterinærsygeplejerske og har meget tit dyr med hjem, der skulle have været aflivet og finder et godt nyt hjem til dem!

Min post i DTF er som suppleant og jeg glæder mig til at smøre ærmerne op og tage fat på nogen af alle de gode idéer, der er blevet kastet op i luften hos DTF.

  
 
 
 
DanskeTamFugle | CVR: 34655723  | besked@dansketamfugle.dk