Udover den enestående mulighed for vidensudveksling, inspiration og sparring med andre fugleejere, får du som medlem af foreningen 'Danske Tamfugle' også mere kontante fordele.
-
Adgang til det lukkede medlemsområde, hvor du blandt andet finder artsbeskrivelser og spændende artikler på dansk
-
Mulighed for at deltage i arrangementer og foredrag
-
Mulighed for at deltage i kurser
Stemmeret på den årlige generalforsamling
-
Indflydelse på foreningens arbejde
-
Medlemskab af LDF. For dit kontingent er du også associeret medlem af LDF og har herigennem muligheden for netop at medvirke til at gøre en forskel nu og i fremtiden.
Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (LDF) er det direkte talerør mellem lovgiverne og fugleholdere. Vi er høringsberettigede og kan i modsætning til flere andre medvirke til at sætte dagsordenen ved LDF’s repræsentantskabsmøder og herigennem tale direkte med lovgiverne. Vi har muligheden for at bringe vigtige og seriøse emner på banen, få disse vendt og behandlet af og med andre fugleholdere/foreninger og efterfølgende gå i direkte tale med lovgiverne.
Som landsdækkende, seriøs og målrettet forening bør vi gå forrest i dette arbejde og være samlingspunktet for udfordringer omkring hold af tamme fugle. Denne mulighed koster årligt kr. 450 for foreningen. og anvendt rigtigt, kan det være nogle af de bedst investerede penge i arbejdet for bl.a. moral, etik og fysiske rammer omkring tamme fugle i fangenskab.
Samtidig får du, via dit medlemskab af Danske Tamfugle og dermed LDF, mulighed for gennem din forening at trække på LDF og lokalforeningernes mangeårige erfaring og ekspertise på samtlige fuglerelaterede områder, herunder miljø, naboklager, vingeklip, retshjælp etc. – Sammen er vi stærkest og gør den største og mest direkte forskel
Du melder dig ind ved at klikke på knappen "Bliv medlem" på forsiden eller ved at betale for medlemskab i webshoppen.
Kontingentåret løber fra 1. november til 31. oktober.